Gå til hoved indhold

Respekten for arven - mod til det nye

Vi passer på kulturarven, men der skal også være plads til ny arkitektur, der afspejler den tid vi lever i.

Kulturarven skal sikres

De mange fredede og bevaringsværdige bygninger i Gentofte Kommune udgør et helt unikt udgangspunkt for bevaring og udvikling af den arkitektoniske kvalitet. Det er en grundpille i arkitekturpolitikken, at de bærende værdier i kulturarven skal sikres.

Der udarbejdes lokalplaner, når det er den bedste måde at sikre kulturarv og hensyn til helhederne på. 

Nyt byggeri skal tilpasses områdets karakter

Når vi bygger om eller bygger nyt, skal helheden i området respekteres. Det handler både om størrelse, materiale- og farvevalg, placering på grunden, indpasning i landskabet, autenticitet mv. Vi skal løfte blikket og se os omkring.

Der gives plads til arkitektonisk stærke projekter

Der skal være plads til den enkeltes ønsker, fornyelse, bæredygtighed og arkitektonisk kreativitet af høj kvalitet. Ny arkitektur skal afspejle den tid, vi lever i, og den måde, vi lever på. Nye æstetiske udtryksformer, nye materialer og teknologier kan indpasses, når de indgår i et kvalitetsbyggeri skabt med omhyggelighed og arkitekturfaglig omtanke og med respekt for det eksisterende miljø. Den nye arkitektur skal have så høj kvalitet, at den bliver en del af den fremtidige kulturarv.

Detaljen er væsentlig

Arkitekturens detaljer kan fortælle om de tanker og den vilje, der ligger bag et byggeri. Arkitektens eller bygherrens ønske om at skabe arkitektur af høj kvalitet kan ofte aflæses i den omhu, der er lagt i ornamentik, materialer og formsprog.

Særlige bygningsdetaljer kan dermed vidne om en svunden tid eller stilperiode og give viden om materialer og byggeteknik.

I bybilledet kan antydningen af en tidligere funktion eller anvendelse - som kaklerne på den gamle slagterbutiksfacade eller kunstnerisk udformede skilte - skabe en særlig stemning af kontinuitet i forbindelse med ombygninger.

Derfor skal vi værne om kulturarvens detaljer.

Jægersborg Vandtårn er i dag ombygget til ungdomsboliger.

Jægersborg Vandtårn, som ses på ovenstående billede, er opført i 1955 efter tegninger af arkitekten Edvard Johan Thomsen.

I 2007 indrettede arkitekten Dorte Mandrup 36 nye ungdomsboliger i tårnet. Den nye ungdomsboligfunktion er kendetegnet ved de krystallinsk formede karnapper på tårnets sider, som giver et dramatisk kig ud over landskabet, og som samtidig sikrer et fint dagslysindfald i de velindrettede boliger. Dorte Mandrups arkitektoniske greb er en ”transformation”, dvs. en nyindretning med en markant arkitektur, der spiller op til den allerede eksisterende arkitektur.